Selv om han stadig er forholdsvis ukendt i Danmark, hører Mester Eckehart til en af de mest radikale og oplyste spirituelle lærere blandt middelalderkirkens mystikere - på linje med Hildegard von Bingen og Frans af Assisi. Han er kendt for sin revolutionerende og tidløse visdom og har bl.a. været den primære inspiration for den berømte, nulevende spirituelle lærer, Eckhart Tolle, der efter sigende skiftede navn fra Ulrich Tolle til Eckhart Tolle som en hyldest til den gamle Mester Eckehart.
I VEJEN INDAD kan du læse en række små, indsigtsfulde tekster og udsagn af Mester Eckehart, som forfatter Ben Alex har udvalgt og reflekterer over. Bogen er disponeret som en rejse, der varer 101 dage, og er velegnet som en form for 'andagtsbog' og rejsefører for den, der ønsker at søge dybere indad i sit åndelige liv. En rejse, hvor du hen ad vejen forhåbentlig vil begynde at se dig selv og verden på en helt ny og overraskende måde.