Tænk som en munk
Nyhed

Tænk som en munk

Hvad kan munkes levevis og visdom lære os moderne mennesker? En hel del, hvis man spørger britiske Jay Shetty, der selv levede tre år som munk i Indien, og som i dag via de sociale medier når ud til millioner af mennesker verden over med sine klare budskaber om indre fred og et meningsfuldt liv.

Jay Shetty voksede op i London med sin indiske familie, der forventede af ham, at han enten blev læge, jurist – eller en fiasko. Så da han efter at have afsluttet en bachelorgrad tog til Indien for at blive munk, var hans familie overbevist om, at han havde valgt det sidste. Han havde tidligere været fokuseret på, hvordan han kunne tjene penge og opnå succes i livet, men ved et foredrag med en munk en aften i London, oplevede han en mand, der havde ladt alt, hvad vi normalt stræber efter, bag sig, men ikke desto mindre virkede overraskende lykkelig og fredfyldt.

Millioner af følgere
Jay Shetty var munk i tre år og levede et på mange måder simpelt liv, fuld af meditation og andre former for spirituel praksis, men på opfordring af sin åndelige lærer lagde han munkeroben, tog hjem og begyndte at dele den erfaring og visdom, han havde lært, med andre. Det startede i det små med hans egne bekendtskaber og i mindre grupper, men efterhånden som han begyndte at lave videoer og undervise online, tog det fart, og i dag er Jay Shetty et kæmpe fænomen på de sociale medier med millioner af følgere. I 2018 blev en af hans videoer fx set 360 millioner gange på Facebook, og den blev dermed årets mest sete.

Praktiske øvelser
Og hvad er så Jay Shettys budskab? Det kan du læse meget mere om i hans længe ventede bog, Tænk som en munk, der netop er udkommet på verdensplan, og som forventes udgivet i over 30 lande. Hans pointe er, at det ikke er nødvendigt at være munk for at drage nytte af de metoder, som munke i årtusinder har udviklet til at opnå indre fred og balance, og deres indsigter er lige så relevante i dag som for 3.000 år siden. Bogen er inddelt i tre dele, der handler om at give slip, vokse som menneske og hjælpe andre - og er fuld af inspiration, praktiske råd, meditationsøvelser, visualiseringer og åndedrætsøvelser, som alle kan drage nytte af og bruge hvor som helst og når som helst. Shetty kommer også ind på den moderne videnskab, der i dag kan bekræfte det, som munke altid har taget for givet: At meditation og mindfulness er gavnligt, at taknemmelighed er sundt for dig, at det gør dig mere lykkelig at hjælpe andre.

Tilgængelig visdom
Tænk som en munk er fuld af varme og klarhed, og Jay Shetty har en sjælden evne til at tappe ind i tidløs visdom og gøre den moderne og tilgængelig. Det er heller ikke uden grund, at millioner verden over dagligt tager hans råd til sig og har fundet hjælp til at give slip på negative tankemønstre, overvinde smerte og angst, træne sindet, fokusere på det, der er vigtigt, opleve livet som dybt meningsfuldt og finde indre fred og balance - selv i en verden fuld af travlhed og larm. Ifølge Shetty både kan og bør vi alle tænke som munke.

Udvalgt af redaktøren i Psyke & Sjæl som Månedens bog i september 2020.
  • Antal sider368
  • Højde230 mm
  • Bredde157 mm
  • Dybde27 mm
  • Vægt547 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401036
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori