Spirit-hacking
Bestseller

Spirit-hacking

Shaman Durek
Ifølge amerikanske Shaman Durek står menneskeheden ved en korsvej, som inviterer til et totalt skift af retning og livsstil. De mørke tider, som vi oplever lige nu, er afspejlinger af, hvad der foregår inden i os. Vi har selv skabt det kaos, vi ser i verden omkring os, og klimaforandringerne og de mere ekstreme vejrforhold er Jordens forsøg på at genoprette den ligevægt, vi uvidende har skubbet til. Men vor tids blackout er ifølge Durek ikke kun negativt. Det er også en invitation til at beslutte, om vi vil fortsætte ad samme destruktive spor, eller om vi tør favne lyset ved at forandre vores måde at tænke og være på. En beslutning, der både er kollektiv og personlig.

Det indre i det ydre
I Spirit-hacking fortæller Shaman Durek om den vældige kraft, der gemmer sig i den åndelige verden og i os selv, og som står til rådighed for os, når vi lærer at 'hacke' os adgang til den. Han videregiver en række enkle redskaber og teknikker fra den shamanistiske tradition, der vil hjælpe os til personlig styrke, og han viser, hvordan det at bringe lys til vores indre også vil bringe lys til det ydre. Når vi som enkeltpersoner træder ud af mørket og begynder at opleve lyset, så trækker vi også vores nærmeste og samfundet ud af skyggerne.

Kontakt med åndeverdenen Shamaner som Durek, der kan rejse mellem verdener, opfatter virkeligheden fra et udvidet perspektiv. De er i dyb kontakt med den åndelige verden og ikke begrænset af de tre dimensioner eller de fem sanser. Det er der ifølge Durek ingen, der er, men de fleste mennesker er programmeret til at afvise eksistensen af en ikke-materiel virkelighed. Derved kommer vi også til at afvise vores egne psykiske evner og indre kraft, hvilket betyder, at de fleste af os stædigt hænger fast i en yderst snæver og begrænset oplevelse af virkeligheden og os selv.

En brik i puslespillet
Med Spirit-hacking forsøger Shaman Durek at nedbryde disse indre barrierer i os, så vi kan få kontakt med vores dybere selv. Han har meget på hjerte og er en fængslende fortæller, der ved, hvad han taler om. Han skriver, som han snakker - uformelt, slagfærdigt og med en levende sans for humor. Durek har nogle dybt inspirerende og til tider også kontroversielle pointer, der har til formål at ruske op i os og indbyde os til at bearbejde vores forudfattede antagelser om os selv. Hans håb er, at vi derved kommer til at se verden på ny og kan erstatte frygt og mørke med lys, positivitet og kraft. Som han selv formulerer det i bogen: Det er vores verden, og det er os, der skal bringe den i orden, venner. Vi kan ikke forvente, at andre gør det for os. Vi har alle sammen kraft til at gøre en forskel i vores individuelle brik af det kollektive puslespil.
  • Antal sider320
  • Højde228 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt584 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400754
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori

Sundhed indefra
Sundhed indefraAlberto Villoldo