Lyskriger

Lyskriger

Kyle Gray
Mange spirituelt interesserede ønsker at stå til tjeneste, men ender med at slide sig selv op, fordi de ikke har lært at passe på sig selv. Kyle Gray har selv været der. Han har altid følt et stærkt kald til at støtte, vejlede og inspirere andre mennesker, hvilket han har gjort i mange år. Men da han var ved at brænde ud, måtte han indse nødvendigheden af at tage vare på sig selv. For tiden er løbet fra selvopofrelse, og for virkelig at kunne hjælpe andre bliver vi nødt til selv at være i balance og have evnen til at sige nej.

Indre healing først
I Lyskriger guider Kyle Gray os til at finde vores eget spirituelle kald og afdække, hvad der står i vejen for at udleve det. For al healing begynder inden i os selv, og hvis vi ønsker at heale den ydre verden, må vi begynde i den indre - med os selv. Vi svarer på kaldet om lys ved at konfrontere vores egen frygt og ved at kaste lys over vores egen skygge. Når vi konfronterer vores eget mørke, fjerner vi mørke fra verden. Så enkelt er det - selv om det ikke altid er let.

Englene hjælper os
Gennem en række enkle, effektive øvelser og teknikker - og tilsat Kyle Grays sædvanlige jordnære facon og smittende entusiasme - giver Lyskrigervejledning i, hvordan vi bliver et lys i verden, selv om vi måske føler, at vi mangler mod. For Jorden har brug for lys nu mere end nogensinde før. Den har brug for os. Og heldigvis har vi allesammen, hver og en, et åndeligt team bestående af engle og spirituelle guider, som står bag os, som bakker os op, og som er tilgængelige 24 timer i døgnet. De venter bare på, at vi skal tage kontakt.

Lys verden op
I bogen understreger Kyle Gray, at de fleste af os sandsynligvis allerede har optrådt som lyskrigere i dagligdagen uden at vide det. For det at være lyskriger handler ikke nødvendigvis om at ændre hele verden, men om at forpligte sig til at ændre sin egen del af verden og at være et aktivt lys, der kan inspirere andre og stå fast, når der er brug for det. Det kan fx være at forsvare en, der bliver mobbet, hjælpe en ven i nød, udføre en tilfældig venlig handling, forsvare et dyr, der er blevet mishandlet osv. I virkeligheden handler det at være lyskriger om at være dig selv. At være autentisk og tro mod dig selv, dine meninger og følelser. For det, du gør for dig selv indadtil, er i sidste ende det, du har at give udadtil.

Lyskrigere er her ikke for at opfylde andres behov og forventninger eller for at rette sig efter regler, der stammer fra andres egoer. De er her for at følge deres sjæls lys og tjene verden på en måde, som også tjener dem selv. Og lyskrigerens vej kræver måske nok handling, men den kræver også dyb, indre kontakt med kærligheden og troen på, at der findes en højere magt, der hjælper til og peger i retning af de forandringer, der er brug for. Måske du føler dig kaldet?
  • Antal sider236
  • Højde218 mm
  • Bredde138 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt354 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400168
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori

Nyhed
Aldrig mere stress
Aldrig mere stressBirgitte Hultberg
Bestseller
Visdom fra dine guider
Visdom fra dine guiderJames Van Praagh
Bestseller
Næring til sjælen
Næring til sjælenWayne W. Dyer
Kilden
KildenTara Swart
Nøglen til fremtiden
Nøglen til fremtidenTheresa Cheung, Julia Mossbridge
Chakrahealing
ChakrahealingMichelle S. Fondin

Bøger af samme forfatter

Lysets vogtere
Engle
EngleKyle Gray
Tilgivelsens vinger
Spørg dine engle