Kvinde set fra ryggen
34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Kvinde set fra ryggen

Hun var gift med den verdensberømte danske kunstmaler Vilhelm Hammershøi, og fra utallige malerier kender vi hendes bortvendte nakke. I den historiske roman KVINDE SET FRA RYGGEN levendegør Jesper Wung-Sung på fremragende vis Idas indre liv og skæbne. Det er et betagende kvindeportræt, en øm kærlighedsfortælling og en fantastisk historisk skildring af tiden fra 1890 til 1916. Skrevet af forfatteren til bestselleren EN ANDEN GREN.

Købmandsdatteren Ida Ildsted vokser op i landsbyen Stubbekøbing, hvor hun helst holder sig for sig selv og føler sig som lidt af en sær snegl. I sommeren 1890 bor hun hjemme og hjælper sin far på købmandsgården, mens hendes mor, som aldrig er kommet sig over tabet af Idas bror, Christian, er indlagt på det lokale sindssygehospital. Idas anden storebror, Peter, som går på Kunstakademiet i København, vender hjem på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm.

Inden sommeren er forbi, har Vilhelm friet til Ida, selvom de to knap nok har vekslet et ord. Ida sidder model for Vilhelm, og i hans portræt af hende ser hun for første gang sig selv og sit mulige liv med helt nye øjne. Samhørigheden mellem de to vokser, men forlovelsen skaber kontroverser i begges familier: Idas psykotiske mor vil ikke give slip på sin datter, og Vilhelms velhavende mor, som har dyrket sønnens enestående talent, fra han var gammel nok til at holde på en pensel, finder ikke Ida værdig til sin søn og hans karriere i de internationale kunstnerkredse.

På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden blandt Københavns bedre borgerskab og unge kunstnere. Hun følger Vilhem på lange rejser rundt i Europa og fra hjem til hjem i København. Vilhelms malerier vinder kun langsomt anerkendelse, og indimellem brister Ida af ensomhed og frustration. Hun er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver hans livsledsagerske, hans allierede og hans foretrukne model. År efter år poserer hun tålmodigt med blottet nakke og ansigtet vendt mod væggen.

KVINDE SET FRA RYGGEN er et forsøg på at vende Ida mod verden og give hende en stemme. Det er en gribende fortælling om en højst usædvanlig skæbne, et sanseligt og meget livagtigt portræt af Idas indre verden og en bevægende skildring af hendes og Vilhelms ubrydelige kærlighedsbånd.

Udvalgt af redaktører i Gyldendals Bogklub som Månedens bog i maj 2021.
  • Antal sider464
  • Højde233 mm
  • Bredde153 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt669 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401619
Klubpris199,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung (f. 1971) debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering og har siden skrevet en lang række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne. De er oversat til adskillige sprog, filmatiseret og dramatiseret. Blandt de mange hædersbevisninger er BogForums Debutantpris, Statens Kunstfonds Treårige Arbejdslegat, Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger, Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris og De Gyldne Laurbær.


www.wungsung.dk

Bøger af samme forfatter