34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.
Kilden
Læseprøve
Lytteprøve
Fokuserer du på dine dybeste ønsker og værdier – eller kører din hjerne ubevidst derudad I <i>Kilden</i> får du hjælp til at slukke for din autopilot, så du kan manifestere det liv, du drømmer om. Nøglen er at omskole din hjerne, så den arbejder med dig og ikke imod dig - og derved vække sindets umådelige kraft.

Loven om tiltrækning kom i den grad på alles læber, da bogen og filmen The Secret for over ti år siden gik sin sejrsgang verden over. Mange var begejstrede over at få nogle lettilgængelige redskaber til at tage skæbnen i egen hånd ved at ændre deres tankegang. Men der var også en del skeptikere, der tog afstand fra idéen om, at man kunne manifestere særlige forhold, situationer og materielle ting ved at fokusere på dem, visualisere dem og rette energien mod dem. Den diskussion burde dog efterhånden være forstummet, for den nyeste hjerneforskning og evidensbaseret psykologi peger nu entydigt i samme retning: Hjernen er plastisk, og vi kan genvinde kontrollen over vores sind ved at omprogrammere hjernens nervebaner til at foretage varige, positive forandringer i vores liv.

Nye neurale netværk
Alt dette og meget mere kan du læse om i den dybt interessante bog Kilden, der er skrevet af den engelske læge og hjerneforsker Tara Swart. Hun har i mange år forsket i netop hjernen og sindet, ligesom hun også har et meget spirituelt livssyn, og hun er fuldstændig overbevist om, at vi alle har evnen til at manifestere det liv, vi virkelig ønsker, ved at ændre den måde, vi tænker på. Det handler bl.a. om, hvordan vi kan bruge visualisering til at skabe nye neurale netværk i hjernen, og hvordan vi giver slip på negative tankemønstre og et sind på automatpilot. For de fleste af de ting, vi ønsker os af livet – sundhed, lykke, velstand, kærlighed – bliver i høj grad styret af, hvordan vi tænker, føler og handler, og det kan vi lære at gøre på en langt mere hensigtsmæssig måde ved at aktivere det, Tara Swart kalder Kilden.

Fire-trins plan
Bogen indeholder en fire-trins plan, der kan vække sindets dybe kraft og hjælpe os med at transformere vores liv. De fire trin går ud på at: 1) Udfordre ubevidste og rutinemæssige tankemønstre. 2) Maniestere de ting, vi ønsker, ved at rette vores energi mod vores dybeste værdier og ambitioner. 3) Bruge visualisering til at lære vores hjerne at gribe muligheder og skabe vores fremtid. 4) Lære, hvordan vi får både selvtillid og tillid til livet og undgår negativ tænkning.

Kontrollér din skæbne
Kilden er en udogmatisk blanding af indsigtsfuld spiritualitet og den nyeste neurovidenskab - en sprudlende, praktisk guide, der er let læst og fuld af effektive værktøjer. Tara Swart ved, hvad hun taler om, og hun kan hjælpe med at forvandle indsigt til motivation og ubevidste reaktioner til aktiv handling. Dette er ifølge hende Kildens kraft - at lære dig at forstå, hvordan du har kontrol over din egen skæbne, så du kan få livet til at ske for dig, og ikke med dig.
  • Antal sider280
  • Højde208 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt398 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400499
Klubpris199,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Tara Swart

Tara Swart er englænder. Hun er uddannet læge fra Oxford University og har en ph.d.-grad i neurofarmakologi fra King’s College i London.

Hun har tidligere arbejdet som psykiater og arbejder nu som ledelsescoach for nogle af verdens mest succesfulde ledere og firmaer.

Herudover er hun fakultetsmedlem på både Massachusetts Institute of Technology i USA og King’s College i England, og hun gæsteforelæser på Oxford University.

Hendes store viden om vores hjerne og sind og den nyeste kognitive neurovidenskab gør hende til en unik vejleder for alle, som ønsker at trives optimalt både professionelt og personligt.