Indtil vanvid, indtil døden

Indtil vanvid, indtil døden

Indtil vanvid, indtil døden er Kirsten Thorups besættende roman, der foregår i München under 2. Verdenskrig.

Vi er i 1942 på et overfyldt tog, der bevæger sig ned gennem Nazityskland. Én af passagererne er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små børn på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej til München. Kvinden er i sorg over at have mistet sin mand, Gerhard, der har tjent i det tyske Luftwaffe. I den bayerske hovedstad indkvarterer Harriet sig hos sin mands tyske officerskollega Klaus og dennes danske hustru Gudrun. Ægteparret tilhører den nazistiske overklasse og bor i en pragtvilla, men virkeligheden og den til tider grusomme hverdag trænger sig på. Og snart begynder også villaens fornemme kulisser at slå revner og en grusom sandhed træder frem.

Indtil vanvid, indtil døden er en roman om kærlighedens og krigens galskab, og et portræt af en kvinde, som er loyal mod sin afdøde mand, der har kæmpet på tysk side. Det er også en historie om en kvinde, der insisterer på at forholde sig neutralt til nazismen, men kommer i splid med sig selv i konfrontationen med volden og angsten, der infiltrerer "den indre front": alt det, der foregår på hjemmefronten.
  • Antal sider428
  • Højde222 mm
  • Bredde142 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt617 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400778
  • GenreHistoriske romaner,Skønlitteratur: generelt
Klubpris199,95 kr.

Om forfatteren

Kirsten Thorup

Kirsten Thorup, f. 1942, har skrevet digte og romaner, skuespil og tv-dramatik. Senest har hun været aktuel med romanen Erindring om kærligheden (2016), som hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris for. Hendes bøger er oversat til 16 sprog.

I marts 2020 er Kirsten Thorup aktuel med romanen Indtil vanvid, indtil døden.

Fotograf: Sofie Amalie Klougart, 2020

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter