Hvor flodkrebsene synger

Hvor flodkrebsene synger

Kya Clark er kendt i byen som den vilde pige, "marskpigen". Hun vokser op i en hytte ude i sumpskoven, der grænser op til en lille landsby på North Carolinas kyst. Kyas mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet for at komme væk fra den voldelige far. Til sidst forsvinder også han og lader Kya alene tilbage.

Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning. Nogle få venner får hun dog, blandt andet Tate, en lidt ældre naturinteresseret dreng, som lærer hende at læse, da han opdager, hvor meget hun ved om naturen. Da to unge mænd bliver fascineret af hendes skønhed, begynder Kya at indstille sig på et nyt og lysere liv. Lige indtil Chase Andrews, byens unge helt, bliver fundet død i mudderet under brandtårnet lidt uden for byen.

Hvor flodkrebsene synger er en litterær sensation med nu over et år som nr. 1 på New York Times' bestsellerliste. En dramatisk roman om en uforglemmelig ung kvinde med en hjerteskærende opvækst - og et muligt mord.
  • Antal sider372
  • Højde237 mm
  • Bredde166 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt563 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400502
  • GenreKrimier og mysterier
Klubpris199,95 kr.

Forfatter

Delia Owens

Amerikanske Delia Owens debuterer som romanforfatter med HVOR FLODKREBSENE SYNGER. Hun bor i dag i Idaho, men har igennem 23 år opholdt sig i nogle af Afrikas mest øde egne, hvor hun forskede i løver, elefanter og andre vilde dyr. Baseret på disse ekspeditioner og eventyr har hun skrevet tre internationalt populære fagbøger om sit liv som vildtforsker.

HVOR FLODKREBSENE SYNGER er valgt til Reese Witherspoons bogklub, og Witherspoon har selv købt filmrettighederne til bogen, som udkommer i 40 lande – heriblandt Norge, Sverige og Finland.

Fotograf: Dawn Marie Tucker, 2018

Produkter i samme kategori