Englene er overalt

Englene er overalt

Bestsellerforfatter Lorna Byrne er tilbage med en ny, fascinerende bog om sine personlige oplevelser med englene. Hun løfter også sløret for hemmeligheder, som englene hidtil har bedt hende om at tilbageholde, men som hun nu har fået tilladelse til at dele med alle os andre.

Engle har altid været en fast del af Lorna Byrnes hverdag. Lige fra hun var ganske lille, har hun kunnet se og tale med både sin egen skytsengel og andre engle. De har hjulpet og opmuntret hende i svære tider, glædet sig med hende i kærlighed og medgang og puffet nænsomt, men bestemt, til hende, når hun manglede mod til at give sig i kast med nye, vanskelige udfordringer.

I Englene er overalt tager hun tråden op fra sin verdensomspændende succes Engle i mit hår. Hun beretter om sit personlige liv, sine børns opvækst, møder med ærkeenglen Michael, store glæder og store sorger - og hun fortæller indgående om, hvordan hendes daglige kommunikation med englene udspiller sig. Bogen indeholder også forslag til øvelser, der kan bringe hver enkelt af os i tættere kontakt med vores egen personlige skytsengel og dens betingelsesløse kærlighed, og hun sætter desuden fokus på vores afdøde kære, og hvordan vi kan kommunikere med dem.

Lorna Byrne er blevet kaldt for en irsk mystiker, og hun ser det som sin livsopgave at formidle fred og kærlighed på alle planer. Hun ved om nogen, at Gud og englene er overalt omkring os og kan hjælpe os på et hvilket som helst tidspunkt - det eneste, vi behøver at gøre, er at bede om hjælp og lytte til svarene.
  • Antal sider364
  • Højde218 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde27 mm
  • Vægt448 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr306474
  • OversætterKirsten Kincaid
Klubpris199,95 kr.

Forfatter

Lorna Byrne

Lorna Byrne (f. 1955) er fra Irland, og har fra før hun kunne tale kommunikeret med engle – hun ser dem fysisk, som vi andre ser personer. Lorna Byrne holdt det for sig selv, indtil hun udgav sine erindringer Engle i mit hår i 2008, hvor hun for første gang taler om, hvordan hun kunne se engle.

Lorna Byrne har også skrevet Trappetrin til himlen, Et budskab om håb fra englene og Kærlighed fra himlen. Verden over har hun inspireret læsere med sine bøger, der er udkommet i mere end 50 lande og er oversat til 28 sprog.

Bøger af samme forfatter