34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.

Interview med Bruce Greyson

Af Helle Arendschneider

Du har forsket i nærdødsoplevelser i over 40 år nu, men hvad tænker du, som privatperson, at der Bruce Greyson  sker, når vi dør? 
Jeg tror ikke, at jeg kan adskille mine tanker som privatperson fra mine tanker som videnskabsmand, da en videnskabelig tilgang til livet er en del af min personlighed så vel som min uddannelse. De fl este mennesker, der beskriver deres nærdødsoplevelser for mig, siger, at der ikke findes nogle dækkende ord for det, de så, hørte og følte. Så de bruger ofte velkendte metaforer som fx ’himlen’ - selv om de sædvanligvis tilføjer, at det ikke var sådan som den himmel, de havde lært om. Derfor kan jeg ikke med sikkerhed sige, hvad der sker, når vi dør. Men nærdødsoplevelser fortæller mig, at uanset hvad, der sker, når vi dør, så vil det være lyksaligt og glædeligt og ikke noget, vi skal frygte.
    
Hvad oplever du som den største forandring i folks liv, efter at de har haft en nærdødsoplevelse?
Den mest almindelige forandring er, at frygten for døden mindskes eller endda helt ophører. Og det fører til øget glæde ved livet, fordi folk ikke længere holdes tilbage af frygt for at leve livet fuldt ud. Som et resultat oplever de deres liv som mere meningsfuldt og tilfredsstillende. Og med den forandring ændrer deres værdier sig - fra fokus på materiel rigdom og social status til medfølelse, omsorg for andre mennesker og de spirituelle aspekter af livet. 
    
Hvorfor har lægeverdenen ignoreret eller helt afvist nærdødsoplevelser?
Jeg forstår den skepsis, der er blandt lægerne, for jeg havde i begyndelsen samme holdning. Jeg er opdraget i den tro, at den fysiske verden er alt, hvad der findes, og at alle vores oplevelser kan forklares med hjernens funktion, så jeg var tilbøjelig til at afvise nærdødsoplevelser som drømme eller fantasier. Men til sidst havde jeg hørt så mange fortællinger, med tilstrækkelig mange præcise og kontrollerbare facts, at jeg som videnskabsmand var tvunget til at tage dem alvorligt og undersøge dem nærmere. Og efterhånden som lægeverdenen lærer mere og mere om nærdødsoplevelser og den kraftfulde effekt, de har på folks liv, jo mere vil tendensen til at ignorere eller afvise dem blive afløst af forståelse og accept. 

Har du oplevet, at læger har ændret opfattelse af nærdødsoplevelser efter at have hørt om dit videnskabelige arbejde? 
Jeg har set enorme forandringer i lægers holdninger til nærdødsoplevelser i de sidste årtier. Tilbage i 1980’erne var det kun få læger, der overhovedet havde hørt om nærdødsoplevelser, men nu er de fleste stødt på disse oplevelser blandt deres egne patienter, og mange har følt sig trygge nok til at fortælle om deres egne nærdødsoplevelser. Der er stadig megen uenighed blandt læger, ligesom der er blandt alle andre, om, hvad nærdødsoplevelser fortæller om livet efter døden, men de fleste læger anerkender, at nærdødsoplevelser er virkelige hændelser, som mange mennesker har, og som har indflydelse på deres liv. 

Hvad er dit største håb for din bog? Hvordan kan den bidrage? 
Mit største håb er, at læsning af min bog vil gøre folk mindre bange for døden og det at dø, fordi det vil gøre livet mere tilfredsstillende. Og så håber jeg også, at EFTER vil opmuntre læserne til at tænke over andre ting, som nærdødsoplevelser sætter fokus på, fx hvordan sindet og hjernen er forbundet, og hvilken betydning det har for vores bevidsthed efter døden.