Din guide til drømmenes verden
Spotpris

Din guide til drømmenes verden

Ole Vedfelt
Hvad betyder det, når du drømmer om at falde? Eller om at miste dine tænder? Og drømmer mænd om noget andet end kvinder? Få svarene og meget mere i Ole Vedfelts nye, store drømmeværk - en vidunderligt overskuelig og praktisk anvendelig guide til drømme og deres betydning.

Uanset, om du kan huske dine drømme eller ej, så drømmer du - omkring to timer hver nat - og drømmene har en afgørende indflydelse på din psykiske og følelsesmæssige sundhed.

Drømme handler nemlig om det, der er vigtigt for os. Nat efter nat afprøver drømmene vores inderste holdninger, overbevisninger og motiver og giver os inspiration til at udfolde vores potentiale optimalt. De hjælper os med at sortere dagens mange indtryk og bringer os i kontakt med grundlæggende mønstre, som styrer vores liv. Drømme kan gennemspille vigtige livstemaer med en intensitet, som afspejler, hvad vi virkelig føler, og give anvisninger på, hvordan vi bedst kan få vores inderste ønsker opfyldt.

I Din guide til drømmenes verden beskriver den internationalt anerkendte drømmeforsker Ole Vedfelt, hvordan drømme kan bruges som en uudtømmelig kilde til selvudvikling, hvis vi lærer at forstå deres symbolske sprog.

Som psykoterapeut, kursusholder, meditationslærer og uddannelsesleder har han arbejdet med alle de vigtigste drømmeteorier og -metoder, og i bogen deler han ud af sin omfattende viden og erfaringer samlet gennem mere end 40 år. Hans mål har været at skrive en overskuelig, enkel og tidssvarende bog om drømme - med praktisk anvendelige redskaber til alle, der interesserer sig for drømme og gerne vil arbejde med dem.

Bogen, der er smukt farveillustreret, består af tre dele:
- En kort og klar introduktion til de vigtigste drømmeteorier og -metoder
- En beskrivelse af drømmenes 10 vigtigste egenskaber og en praktisk vejledning til, hvordan man trin for trin kan arbejde med sine drømme og bruge dem i sit eget liv - med talrige eksempler
- Et omfattende drømmeleksikon med forslag til tolkninger af de almindeligste drømme og vigtigste drømmesymboler (såsom dyr, hjem, blomster, transportmidler, det at blive forfulgt, at flyve, falde, komme for sent osv.).

Leksikonet er tænkt som inspiration og ikke som en facitliste og indeholder også en række relevante temaopslag om fx klardrømme, børns drømme, mandlig og kvindelig personlighedsudvikling i drømme samt mareridt.

Ole Vedfelts bog er en sand guldgrube og et uundværligt værk for alle, der ønsker et kvalificeret indblik i drømmenes verden.

Den er både velunderbygget og praksisorienteret, sproget er letlæst, og Vedfelt formår at formidle et kompliceret og omfattende emne på en uhyre klar og letforståelig måde.

Den henvender sig bredt, kræver ingen særlige forkundskaber og kan læses, uanset om man har erfaring med drømmearbejde eller ej, og uanset om man er privatperson, terapeut eller anden professionel behandler.

I Din guide til drømmenes verden kan du finde svar på dine drømme, og hvad de fortæller om dit liv. Og du kan finde svar på, hvordan de kan hjælpe dig til at handle mere konstruktivt og bevidst i dit vågne liv og i samklang med den, du er. For drømmene bringer os i overensstemmelse med det væsentlige i livet.

Og tager vi drømmene alvorligt, bliver de som en aldrig svigtende ven, der viser os nye veje at gå og peger på ukendte sider af os selv og vores forhold til verden omkring os.
  • Antal sider352
  • Højde231 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt659 g
  • FormatHæftet
  • GenrePsykologi
  • Bestillingsnr271403
Spotpris79,95 kr.Klubpris 229,95 kr.
"Jeg vil varmt anbefale denne inspirerende bog til alle, der beskæftiger sig med drømme og udviklingsprocesser - såvel andres som egne"
- Karin Dons, fagbladet Psykologi Nyt

Produkter i samme kategori

Drømmens symbolik
Drømmens symbolikTom Chetwynd
Det du favner
Det du favnerBirgitte Raaberg