34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.
Den medicinske seers guide til et sundt stofskifte

Den medicinske seers guide til et sundt stofskifte

Læseprøve
Forfatteren og mediet Anthony William har skrevet en fænomenal bog om skjoldbruskkirtlen, der er årsag til en lang række symptomer og sygdomme. Som sædvanlig kigger William bag om de gængse lægelige forklaringer og bruger sine clairvoyante evner til at forklare de dybereliggende årsager til ubalancerne.

Siden Anthony William var blot fire år gammel, har han kommunikeret med en højtstående ånd, der giver ham meget nøjagtig information om folks helbred og visionær indsigt i, hvad der skal til for at de kan genvinde deres sundhed. Hans præcision, der er uden fortilfælde, og hans evner som medicinsk seer har betydet, at han har vundet titusindvis af menneskers tillid og hjerter. Hans to forrige bøger har taget verden med storm, både herhjemme og i udlandet, og har hjulpet utallige mennesker med at få det bedre.

I Den medicinske seers guide til et sundt stofskifte tilbyder Anthony William en fascinerende og nytænkende tilgang til sygdomme i skjoldbruskkirtlen. For faktum er, at flere og flere får problemer, der har med skjoldbruskkirtlen at gøre. Det gælder alle aldersgrupper, ikke mindst kvinder, og det siges, at problemerne kan være årsag til så forskelligartede symptomer som træthed, vægtproblemer, koncentrationsbesvær, smerter, følelsesløshed, søvnbesvær, hårtab, hedeture, kuldefølsomhed, forstoppelse, angst, depression og meget mere. Men en problematisk skjoldbruskkirtel er ikke nødvendigvis den ultimative årsag. Den kan være et symptom på noget langt mere omfattende og invasivt, der har ansvaret for den lange liste af symptomer, man normalt henfører til sygdom i skjoldbruskkirtlen.

I bogen afslører Anthony William en helt ny forståelse af den epidemiske udbredelse af skjoldbruskkirtelsygdomme og viser, hvordan vi kan blive vores egen ekspert på området. Han forklarer i detaljer, hvad årsagerne egentlig er, samt betydningen af inflammation, autoimmune sygdomme og en lang række andre symptomer. Han kommer desuden med gode kostråd, anbefalede tilskud, plantemidler og ufarlige og effektive behandlingsteknikker, som kan regenerere skjoldbruskkirtlen og genoprette sundhed og vitalitet i hele kroppen. Det er Anthony Williams erklærede ønske og livsmål at hjælpe alle, der har brug for det, til at hæve sig op over den forvirring, der generelt hersker på sundhedsområdet, så vi kan genfinde vores egen styrke og leve vores liv på egne betingelser.
  • Antal sider304
  • Højde242 mm
  • Bredde174 mm
  • Dybde21 mm
  • Vægt738 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr310482
Klubpris249,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Anthony William

Anthony William er amerikaner og født med en enestående evne til at kommunikere med en højtstående ånd, som giver ham meget nøjagtig helbredsinformationer, der ofte er langt forud for vores tid.

Siden han var fire år gammel, har han brugt sine evner til at læse andre menneskers helbredstilstand og give dem indsigt i, hvad der skal til for, at de kan genvinde deres sundhed. Hans helt ekstraordinære evner har givet ham en stor klientskare fra hele verden, der tæller filmstjerner, rockmusikere, milliardærer, professionelle sportsfolk, kendte forfattere og helt almindelige mennesker, som ikke fandt vejen til helbredelse, før han videregav sin åndelige indsigt, viden og information. Mange læger fra hans hjemland, USA, henvender sig i øvrigt til ham, når de har brug for hjælp til at finde ud af, hvad der er galt med en patient.

Hans første bog, Den medicinske seer - udkom på dansk i 2016 - og er blevet en international bestseller. Følgende er alle Anthony Williams bøger blevet internationale bestsellere.

Læs mere om forfatteren på www.medicalmedium.com

Bøger af samme forfatter