34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.
Den medicinske seers guide til en sund lever

Den medicinske seers guide til en sund lever

Læseprøve
Bestsellerforfatteren og mediet Anthony William har skrevet en længe ventet bog om et af vores mest oversete organer, leveren, der ikke desto mindre er kroppens vigtigste filter og lagringsplads for essentielle næringsstoffer - og som kan forårsage store helbredsproblemer, hvis vi ikke tager ordentligt vare på den.

Anthony William og hans sundhedsbøger har de seneste år taget verden med storm. Han er af mange blevet kaldt vor tids Edgar Cayce, da han har en uhyre skarp og nærmest overjordisk evne til at identificere de underliggende årsager til sygdomme. Siden han var blot fire år gammel, har han kommunikeret med en højtstående ånd, der giver ham meget nøjagtige informationer om folks helbred og visionær indsigt i, hvad der skal til, for at de kan genoprette deres sundhed og balance - vel at mærke indsigt, som ofte er langt forud for sin tid. Han forklarer selv, at ånden konstant taler til ham, klart og præcist, som om en ven stod ved siden af ham og fortalte ham om symptomerne hos alle omkring ham - ligesom ånden også tidligt lærte ham at scanne folk fysisk, så han kan se de blokeringer, sygdomme, infektioner og usunde områder, som kroppen gemmer på.

Et voksende problem
Anthony William har nu skrevet en ny bog, der trækker på den enorme viden og indsigt, han har fra ånden, ligesom han gør brug af al den erfaring, han har samlet gennem årene i arbejdet med tusindvis af klienter. Denne gang er fokus på leveren, for leversygdomme er på verdensplan et voksende problem, og der er ikke kun tale om alvorlige sygdomme som leverkræft, skrumpelever og hepatitis. Ifølge William kan en overbelastet lever også medføre en lang række andre kroniske lidelser og helbredsproblemer såsom fordøjelsesbesvær, vægtforøgelse, forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, leddegigt, hudlidelser, diverse autoimmune sygdomme og meget andet. Det er derfor af vital betydning, at leveren får de mest optimale vækstbetingelser, og at dens funktion genoprettes, hvis den er kommet ud af balance.

Nøglen til sundhed
I Den medicinske seers guide til en sund lever forklarer Anthony William, hvad der ligger bag problemerne, og giver en detaljeret vejledning i, hvordan du kan styrke din lever, så du kan genvinde din sundhed og vitalitet. Bogen er rigt illustreret med farvefotos og indeholder masser af specifikke instruktioner, opskrifter og gode råd om kost og kosttilskud, når leveren skal afgiftes og genopbygges. Og heldigvis er det ikke så meget, der skal til. For i samme øjeblik du begynder at passe på din lever, vil den også passe på dig! Kroppen har en nærmest mirakuløs evne til at heale sig selv, når du begynder at give den det, den har brug for. Desuden er leveren intimt forbundet med dit følelsesmæssige velbefindende, så ved at komme i kontakt med leveren kan du ifølge Anthony William også finde ind til, hvem du er på det sjælelige plan. Som han skriver i indledningen: Det er ikke noget, vi lærer som børn, og alligevel er det umådeligt værdifuldt: En harmonisk lever er nøglen til flere undere, mere magi og større lykke. At sørge for, at din lever fungerer optimalt er derfor det bedste, du kan gøre, for både dit fysiske, mentale, følelsesmæssige og spirituelle velbefindende.
  • Antal sider496
  • Højde242 mm
  • Bredde174 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt1189 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400079
Klubpris249,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Anthony William

Anthony William er amerikaner og født med en enestående evne til at kommunikere med en højtstående ånd, som giver ham meget nøjagtig helbredsinformationer, der ofte er langt forud for vores tid.

Siden han var fire år gammel, har han brugt sine evner til at læse andre menneskers helbredstilstand og give dem indsigt i, hvad der skal til for, at de kan genvinde deres sundhed. Hans helt ekstraordinære evner har givet ham en stor klientskare fra hele verden, der tæller filmstjerner, rockmusikere, milliardærer, professionelle sportsfolk, kendte forfattere og helt almindelige mennesker, som ikke fandt vejen til helbredelse, før han videregav sin åndelige indsigt, viden og information. Mange læger fra hans hjemland, USA, henvender sig i øvrigt til ham, når de har brug for hjælp til at finde ud af, hvad der er galt med en patient.

Hans første bog, Den medicinske seer - udkom på dansk i 2016 - og er blevet en international bestseller. Følgende er alle Anthony Williams bøger blevet internationale bestsellere.

Læs mere om forfatteren på www.medicalmedium.com

Bøger af samme forfatter