Chakrahealing

Chakrahealing

Michelle S. Fondin
De fleste helbredsproblemer skyldes stagneret energi og blokeringer i kroppens energicentre, kaldet chakraerne. Men ved at bevidstgøre og arbejde med disse centre kan du få energien til at flyde frit igen og heale de energetiske årsager til ubalancerne. Det mener yoga- og meditationslærer Michelle Fondin, der har skrevet en yderst brugbar guide til dine chakraer.

I en alder af blot 28 år fi k Michelle Fondin konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen og gennemgik både konventionel og alternativ behandling for at blive kureret. Efter, at hun blev erklæret helt rask, forstod hun dog intuitivt, at hun var nødt til at finde roden til sygdommen, hvis den ikke skulle komme igen. Som barn og ung havde hun utallige gange lidt af halsbetændelse, haft halsbylder, betændelse i mandlerne og mononukleose – og det stod nu klart for hende, at der var noget helt galt, som bogstaveligt talt blokerede hendes halsområde. Det femte chakra (halschakraet) står for evnen til at udtrykke sig, og hun følte sig nødsaget til at finde svar på spørgsmålene: »Hvad afholder mig fra at udtrykke min sandhed?« og »Hvorfor føler jeg, at jeg ikke kan sige min mening?«.

Værdifuld viden
I Chakrahealing tager Michelle Fondin udgangspunkt i sin egen personlige rejse mod healing, når hun dykker ned i al den værdifulde viden, der ligger gemt i chakraerne. I bogens syv kapitler udforsker hun hvert af de syv hovedchakraer, der er placeret langs rygsøjlen fra halebenet til issen. Hun gennemgår karakteristika for det enkelte chakra, hvilke lidelser og ubalancer, der knytter sig til det, hvordan vi lokaliserer problemområderne, og ikke mindst hvordan vi kan arbejde bevidst med chakraerne for at genskabe balancen. Der er nemlig en lang række ting, vi selv kan gøre, og i bogen præsenterer hun bl.a. meditationer og daglige bekræftelser, visualiseringer, yogastillinger, åndedrætsøvelser samt det at arbejde med krystaller og farver. Desuden gennemgår hun et ayurvedisk kostprogram, som kan styrke og harmonisere det enkelte chakra og bringe fornyet energi til hele kroppen.

Praktisk guide
Chakrahealing er en yderst praktisk guide med enkle metoder, der kan læres af alle og integreres i en almindelig hverdag. Det er tydeligt at mærke Michelle Fondins store viden og erfaring på området – en erfaring, hun bl.a. har opnået ved at uddanne sig på The Chopra Center og undervise sammen med den verdenskendte spirituelle lærer Deepak Chopra. Bogen byder på et syv dages helbredelsesprogram, hvor du vier én dag til hvert chakra, eller et syv ugers program, hvor du kan bruge længere tid på hvert chakra.

Lad energien strømme frit
Så hvad enten du er syg eller rask, føler dig træt og i underskud af energi eller blot interesserer dig for energihealing, så er der rigtig megen viden og inspiration at hente i bogen. Og er du alternativ behandler, vil du også kunne finde virkelig mange nyttige informationer, som du kan bruge i behandlingen af dine klienter, uanset hvilken form for alternativ behandling, du praktiserer. For der er ingen tvivl om, at ubalancer, stagneret energi og blokeringer i chakraerne kan være årsag til en lang række helbredsproblemer, men ved at bruge Michelle Fondins metoder på dig selv eller andre får du hjælp til at forløse livsenergien, så den kan strømme frit igen, og kroppens selvhelbredende evner kan aktiveres. Og så er fundamentet lagt for vital sundhed i krop og sind.
  • Antal sider240
  • Højde214 mm
  • Bredde138 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt379 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400313
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori

Nyhed
Den guddommelige krop
Den guddommelige kropAlexander Lowen
Månedens bog
Når livet pludselig giver mening
Når livet pludselig giver meningPenny Sartori, Kelly Walsh
Nyhed
Aldrig mere stress
Aldrig mere stressBirgitte Hultberg
Bestseller
Visdom fra dine guider
Visdom fra dine guiderJames Van Praagh
Bestseller
Næring til sjælen
Næring til sjælenWayne W. Dyer
Kilden
KildenTara Swart