Brobyggerne

Tre fattige, norske brødre mister i 1883 deres fiskerfar på havet. Drengene er klar til at arbejde og slide resten af deres liv, men ved et tilfælde opdager man, hvor dygtige de er til at konstruere og bygge.

En loge finansierer deres ingeniøruddannelse, den bedste, i Tyskland, og de dimitterer som de bedste på deres årgang i 1901. Tanken er nu, at brødrene skal vende hjem til Norge og bidrage til det mest storstilede norske ingeniørprojekt nogensinde: jernbanen mellem Oslo og Bergen.

Det er dog kun den ældste, Lauritz, der vender hjem for at arbejde gælden af og slide i fjeldene og de frygtelige snestorme. Den yngste flygter til London, hvor luften er mildere for mænd af hans seksuelle obervans (og så hører vi ikke mere til ham i dette bind). Den mellemste bror, Oscar, tager til Østafrika i skam efter at være blevet bedraget af en kvinde. Her skal han bygge jernbaner i stegende hede. Mens løver æder hans mandskab - der er et virkelig underholdende kapitel om løvejagten - og kannibaler truer.

Og så begynder 1. Verdenskrig. Lauritz og hans tyske kærlighed får pludselig uhyggelige problemer i Norge, Oscar oplever krigen i Afrika, og sådan er romanen et fremragende tidsbillede med de personlige historier i den store historie.

Brobyggerne er historien om tre brødres skæbne i et århundrede, som endnu er ungt, og hvor fremskridtstroen overskygger verdens uretfærdigheder. Med de nye teknologiske landvindinger vil alle krige være udryddet, tror man. ­Ingen aner, at man står over for det mest dramatiske og blodige århundrede nogensinde.