Besøg fra himlen

Besøg fra himlen

Josie Varga
Hvad sker der, når vi dør? Er det virkelig enden på alt? Og dør vi alene? Dette er nogle af menneskehedens vigtigste og oftest stillede spørgsmål. Og hvem er egentlig bedre til at besvare disse spørgsmål end de døende selv? Der findes utallige beretninger fra pårørende og sundhedspersonale om døende, der har oplevet at få besøg af afdøde familiemedlemmer eller engle, der bl.a. kommunikerer med dem om, hvad der skal ske, når de dør. Eller de oplever, at en slags port til et andet rige åbner sig, så de får mulighed for et smugkig ind i det hinsides.

Når sjælen siger farvel
Josie Varga er amerikansk forfatter og har i mange år beskæftiget sig med afdødekontakt, og hvad der sker, når vi dør. I sin bemærkelsesværdige bog, Besøg fra himlen, præsenterer hun en række fascinerende beretninger fra døende, der har oplevet at få besøg, og hun har også talt med læger, anerkendte forskere og ikke mindst pårørende om fænomenet. For det er ikke kun de døende, der har oplevelser ud over det sædvanlige. Mange pårørende oplever også, at der sker noget helt særligt omkring den døende. Det kan være, at stemningen eller temperaturen i rummet ændrer sig radikalt, at de ser et lys, eller at noget forsvinder fra den døendes krop. Det kan også være, at et ur stopper præcis på dødstidspunktet, eller at telefonen ringer.

Vi vil altid være til
Besøg fra himlen er fremragende skrevet og en guldgrube af indsigt og inspiration. Samtidig er bogen en fejring af livet, både her og på den anden side. Josie Varga er på baggrund af sine mangeårige undersøgelser overbevist om, at døden på ingen måde er den endelige afslutning, men snarere en ny begyndelse. Og de mange inspirerende og overbevisende cases i bogen vidner da også om, at hverken livet eller kærligheden slutter, når kroppen dør. Vi forlader ikke jorden alene, men bliver hjulpet over på den anden side af dem, der er gået forud, af engle eller andre guddommelige væsener. Som Varga skriver "Vi er alle en del af den universelle bevidsthed. Denne bevidsthed består af energi, der ikke kan skabes eller ødelægges. Selv de atomer, vores fysiske krop består af, er lavet af energi. Så kort sagt har vi altid været og vil altid være til."
  • Antal sider256
  • Højde217 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde23 mm
  • Vægt386 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr309229
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori

Nyhed
Nær død
Nær dødSiri Agnes Karlsen
Bestseller
Når livet pludselig giver mening
Når livet pludselig giver meningPenny Sartori, Kelly Walsh
Broen til den anden side
Nærdødsoplevelser
NærdødsoplevelserPenny Sartori
Vores bevidste univers
Spotpris
Gud og efterlivet
Gud og efterlivetJeffrey Long

Førpris 199,95 kr.