Anticancer

Anticancer

David Servan-Schreiber
Hvad ved vi om årsagerne til kræft? Og kan vi selv gøre noget for at forebygge eller helbrede sygdommen? Ja, en hel masse! Det er det opmuntrende budskab i Anticancer – en international bestseller, der foreløbig er udkommet i 41 lande og solgt i to millioner eksemplarer på verdensplan.

Vi producerer alle unormale celler, men kroppens forsvarsmekanismer opdager og nedkæmper dem som regel. Hos nogle udvikler disse celler sig imidlertid til kræft. Hvad skyldes det? Og hvordan kan vi selv styrke kroppens evne til at holde disse celler i ave? Det har forskeren og lægen David Servan-Schreiber dedikeret det meste af sit arbejdsliv til at finde ud af.

Som blot 21-årig fik han konstateret en ondartet kræftsvulst, som han blev behandlet konventionelt for. Men da kræften vendte tilbage, og han ikke blev spået særligt gode overlevelsesmuligheder, slog det ham, at det ikke var nok at forlade sig på operation, kemoterapi og strålebehandling.

Han indledte derfor en indgående undersøgelse af, hvad han selv kunne gøre for at aktivere kroppens selvhelbredende evne – og derved ændre sine egne odds – og gennempløjede store mængder videnskabelig forskning og medicinske undersøgelser i jagten på svar.

I Anticancer præsenterer han den vigtige viden, han i løbet af en årrække nåede frem til - en viden, der førte til en fuldstændig omlægning af hans eget liv og resulterede i, at han trodsede lægernes dystre prognoser, blev rask og forblev rask i 20 år. Det, han fandt ud af, var, at vores gener – trods udbredte myter – faktisk spiller en meget lille rolle i for-hold til at udvikle kræft.

Det handler langt mere om vores kost, livsstil, psykologiske faktorer som traumer og livsindstilling samt miljømæssige påvirkninger. Vi kan med andre ord gøre rigtig meget selv for at skabe et ’anticancer- miljø’ i vores krop, der forhindrer kræftceller i at udvikle sig – og i bogen viser han hvordan.

Anticancer indeholder den nyeste viden om superfødevarer, antiinflammatorisk kost, vitaminers indflydelse på vores immunforsvar, betydningen af at bevæge sig, og hvordan vi lærer at slappe af og reducere stress med meditation. David Servan-Schreiber fortæller desuden sin egen gribende historie og præsenterer et holistisk behandlingsprogram, der styrker kroppen mest muligt. Han afskriver på ingen måde de konventionelle behandlingsformer, som den vestlige medicin kan tilbyde, men han mener, at de skal kombineres med den bedste holistiske behandling, så vi kan udnytte kroppens naturlige evne til beskyttelse og selvhelbredelse.

Bogen er en guldgrube af brugbar og værdifuld viden, og så er den tilmed let læst. Den har en bred appel og kan anvendes af alle – uanset om du er syg eller rask, ung eller gammel, behandler, patient eller pårørende. Den sætter fokus på den uhyre vigtige sammenhæng mellem vores krop og sind og viser, hvordan vi alle aktivt kan gøre en indsats for at forbedre vores indre ’miljø’ og derved skabe de bedste betingelser for healing og sundhed, mental klarhed, indre styrke og optimal livskraft.
  • Antal sider400
  • Højde237 mm
  • Bredde163 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt707 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr297887
Klubpris229,95 kr.

Produkter i samme kategori