34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.

Romankoncert med First Hate og Cecilie Lind på Roskilde Festival

Roskilde Festival 2022

Kl. 16:00 d. 27. juni

Skønlitteratur og musik mødes, når First Hate sætter lyd til Cecilie Linds roman PIGEDYR

Normalt set skal bøger læses, og musik skal høres. I denne særlige konstellation med First Hate og Cecilie Lind flyder de to verdener sammen.

Du er inviteret til romankoncert.

Romanen Pigedyr af Cecilie Lind handler om at være stærk og svag. Smuk og grim. God og ond. Den handler om pigen og hendes magt og hendes afmagt. Den handler om at se sig i spejlet. Og at spejlet ser dig.  

Du kan læne dig tilbage og opleve First Hate udfolde universet fra Cecilie Linds nyeste roman Pigedyr (2022) i et unikt musikalsk mashup af alternativ pop og elektroniske drømmeverdener.  

First Hate består af Anton Falck og Joakim Wei Bernild. Sammen har de skabt sig en niche som popstjerner i et parallelunivers af bittersød klubmelankoli og drømmende anthems. Bandet er kendt for deres energiske optrædener, som har gjort dem til et efterspurgt live-act.  

Cecilie Lind er en dansk forfatter. Hun har udgivet både digtsamlinger og romaner. I 2018 fik hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. I 2020 vandt fik hun tildelt Modersmål-Prisen. Seneste roman Pigedyr udgives på Gyldendal.

Det går ned på Flokkr-scenen på Roskilde Festival kl. 19:15 d. 27. juni 2022.