34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.

Michael Strunge-prisen 2022

Indgang via porten, Pilestræde 51, 1112 København K

D. 27. juni 2022

Kl. 16:00

Kom med når vi fejrer litteraturbranchens mest sexede pris

Hvor hæderen tidligere skulle gives til en lyriker, der var debuteret efter 1986, tildeles den nu »en dansksproget skønlitterær forfatter for dennes anden skønlitterære udgivelse«.
En komité på tre medlemmer vælger årets modtager. Den består af Anne-Marie Mai, Thomas Boberg og Tue Andersen Nexø.
Blandt de tidligere modtagere er Olga Ravn, Caspar Eric, Theis Ørntoft, Sissel Bergfjord, Lars Skinnebach, Morten Søndergaard og Lone Hørslev.

Eftermiddagen byder først og fremmest på oplæsning og taler af jurymedlemmerne, hvorefter lydkunstner Mute State optræder med et live 80'er-soundscape - en byvandring i tid fortalt i lyd. 

I baren vil der være 80'er-fingermadder og flaskeøl, og i linket nedenunder kan du sikre dig en billet!

Prisen overrækkes på eller tæt på Michael Strunges fødselsdag og er på 50.000 kr. Den er siden 2012 blevet videreført af Gyldendal. Samtidig er fundatsen blevet ændret med accept fra stifterne, Michael Strunges forældre.