Forfattermorgen med Nikoline Werdelin og Bente Klarlund

I denne uge gæster Nikoline Werdelin og Bente Klarlund Forfattermorgen. De er begge aktuelle med nye bøger.

Nikoline Werdelin fortæller om sin debutroman HVORDAN MAN REDDER EN LEMMING, som er en samtidsroman om forskellige mennesker, der får deres liv flettet sammen. Romanen har høstet flere 5-stjernede anmeldelser i pressen.

Bente Klarlund er tilbage med en ny bog, der har bestseller-potentiale. For år tilbage udkom GÅ-BOGEN, som bliver solgt i tusindvis af eksemplarer. Nu har hun skrevet bogen YNGRE MED ÅRENE, hvor hun forsøger at finde kilden til ungdom. Hør hende fortælle, hvorfor det ikke kun er kost og motion, der holder os unge, men også fællesskab og søvn! 

I Forfattermorgen taler vi også om forfatteren Elizabeth Strout, der har storsolgt af sine bøger om den pensionerede lærerinde Olive. Nu er den anden bog på dansk netop udkommet. Bliv klogere på, hvorfor du skal læse hende. 
 

Vores gæsters anbefalinger